Team Oliver Ørting

/Team Oliver Ørting
Team Oliver Ørting2018-10-15T06:41:52+00:00
Opdateret 15-10-2018

Oliver DM i Vallensbæk 2018

Opdateret 16-09-2018

Oliver vinder Bronze ved Ungdoms DM
Dag 2 her i Sønderborg bød på stort set identiske vejrforhold som lørdag.
Vi fik gennemført 3 sejladser, hvor jeg lavede placeringerne 3,2,2.
Inden den sidste sejlads i dag var jeg kun 1 point fra en sølvmedalje. Vinden var dog i mellemtiden taget til i styrke, hvilket gav mig flere problemer sammenlignet med mine konkurrenter. Derudover valgte jeg også lige at vælte en enkelt gang under den sidste sejlads, og det udløste et par solbriller, der endte på Sønderborg fjord. Alligevel endte jeg 2’er i mål. Det var desværre ikke nok til at nå sølvet, da Jonas Ullmann kom først ind og dermed tog sølvmedaljen.
Jeg endte derfor med at tage bronze, som jeg overordnet set er tilfreds med taget vindforholdene i betragtning.
Tillykke til Præst, som viste sin dominans og overlegent tog guldet.

https://www.manage2sail.com/da-DK/event/UDM#!/results?classId=ejoller

Næste stævne er Harboe Cup i Skælskør om 2 uger.

Opdateret den 15-09-2018

Oliver Ørting

UNGDOMS DM I SØNDERBORG!
Efter 3 ugers pause fra kapsejlads, er jeg i denne weekend i Sønderborg og sejle UDM.
Denne gang er feltet både stærkere og større, end det var i Kolding, hvilket har givet lidt flere udfordringer.
Dagen i dag har generelt set budt på vind mellem 5-8 m/s, der flere gange blev påvirket af kraftige regnbyger, der kom ind over fjorden med meget hård vind.
Vi fik gennemført 4 sejladser. Første potentielle sejlads blev afblæst, da en regnbyge kom indover og fik vinden til at dreje 30 grader. De næste 4 sejladser var meget ens, og her fik jeg indkasseret denne serie; 5,5,4,2. Jeg oplevede flere gange, at jeg lavede taktiske fejl, som betød, at jeg tabte placeringer i flere sejladser. Dog er jeg tilfreds med den samlede 3. plads, som jeg ligger på efter dagens sejladser.
Muligheden for at tage sejren er ikke rigtig mulig, da Kristian Præst har sejlet suverænt med fire 1. pladser. Dog har jeg kun tre point op til nr. 2, så på den fløj er der stadig lidt på spil.

I morgen lover de 5-6 m/s, så det bliver endnu en spændende dag.

Resultater ses her:   https://www.manage2sail.com/da-DK/event/UDM#!/results?classId=ejoller

Opdateret 28-08-2018

Oliver Ørting er her: Kolding Lystbådehavn.
26. august kl. 20.44 · Kolding
SÆSONENS FØRSTE SEJR!!
Grandprix-stævnet i Kolding endte med at blive en succes på trods af ekstremt springende vind.
Lørdag var der forholdsvis let vind, hvilket gav nogle mindre gutter chancen for at være med helt fremme. Jeg havde selv svært ved at slå rigtig på trykkene, der kom ned på banen, så det blev egentlig en blandet affære for mit vedkommende. Min serie lørdag endte alligevel at være 1,7,3,6,4, hvilket gjorde, at jeg samlet lå 3´er lige bag de to foran.
Søndag kom der til gengæld lækker frisk vind, og det favoriserede mig, da de fleste hårdtvejrssejlere ikke deltog i stævnet. Derfor gjorde jeg, ikke overraskende, rent bord med tre 1. pladser søndag, og jeg kunne sejle i havn som samlet vinder af stævnet.

Næste stævne er om 3 uger, hvor jeg skal et smut til Sønderborg, hvor der afholdes junior- og ungdoms-DM.

Fredag d. 28. oktober 2016 blev vinderne af junior- og ungdomsserierne “TORM Grandprix” hyldet ved en reception hos TORM A/S. Her fik Oliver Ørtingoverrakt præmie for TORM Grandprix serie som han vandt i foråret 2016 i Zoom8.

http://www.sejlsport.dk/nyt/2016/10/torm-grandprix-vindere-haedret-ved-reception

2. Torm Ranglistestævne er nu vel overstået.
Vejret har budt på både let vind og storm samt solskin og slagregn.
Lørdag bød på ekstremt springende vind både retnings- og styrkemæssigt. Jeg havde svært ved at finde systemet i det, hvilket min serie også afspejlede. Da vi var færdige om eftermiddagen, lå jeg 2´er med en serie på 3,1,4,4. Vi lå dog stadig tæt oppe i toppen, så alt kunne ske om søndagen.
Søndag bød på noget af de samme vejrforhold, dog med nogle mørke skyer der gav ekstrem vind på op mod 16 m/s. Det blev ren overlevelse for de fleste til sidst og vi blev derfor sendt ind. Vi havde da fået sejlet 3 sejladser, hvor jeg virkelig havde haft tur i den. Jeg havde gjort rent bord med tre førstepladser og dermed samlet vundet stævnet.
Jeg har nu et rigtigt godt udgangspunkt før sidste ranglistestævne i Faaborg om 2 uger.

2. Ranglistestævne i Egå
På baggrund af første ranglistestævne for Zoom 8´erne i Frederikssund havde jeg et godt udgangspunkt til ranglistestævne nr. 2. Det var samtidig første Torm Junior Grandprix stævne, så denne gang var opti´erne også med. Jeg havde de sidste to uger trænet intenst som sædvanlig.
Første dag bød på frisk brise fra syd-vest, der dermed gav gode bølger ind i Aarhusbugten. Feltet var som sædvanlig på godt 40 sejlere. Det var dog tydeligt, at vi var 3 sejlere, der var klart overlegne i det hårde vejr. Som sædvanlig var det en tæt kamp mellem os i front. 1. pladserne blev dog også delt ligeligt ud mellem Jonas Ullmann og jeg.
Da første dag var slut lå jeg nr. 1 samlet set. Vi havde fået sejlet 4 sejladser, og min serie endte således: 1,2,2,1. Jeg førte derfor med 1 point, så der var lagt op til tæt sejlads på 2. dagen.
Allerede fra morgenstunden om den næste dag, søndag, var der helt vindstille. På trods af det, blev vi sendt på vandet, hvor vi lå og ventede på vinden. 2 timer senere begyndte en meget svag brise at fylde ud i bugten. Den blev efterhånden mere stabil og dommerbåden valgte at sætte sejladserne i gang. Vi sejlede nu i meget let luft, 2-3 m/s, så det lette havde derfor god speed i båden. Jeg fokuserede selv på at holde farten i båden og samtidig lægge i fri vind konstant. Dette gav pote, og da sidste sejlads var færdiggjort havde jeg formået at sejle mig til en serie med to 3. plader. Samtidig havde mine to konkurrenter haft det sværere, og jeg havde derfor et godt forspring ned til nr. 2. Det 2. ranglistestævne var nu færdigt, så jeg kunne hoppe op på den øverste skammel på podiet.

Første ranglistestævne
Første ranglistestævne skulle nu afholdes i Frederiksværk i Nordsjælland. Jeg havde uger forinden været til EM, som jeg jo vandt og havde derfor selvtilliden i top. Det var også tydeligt at se, at jeg sejlede med overskud ude på banen på førstedagen. Vinden var meget let, hvilket jeg tidligere havde haft svært ved at sejle i på det seneste, bl.a. til EM. Jeg fik dog sejlet mig til en sikker andenplads i den første sejlads, som mest af alt blev brugt til at lære banen og forholdende at kende. Specielt fordelene på banen var meget svære at gennemskue, hvilket gav elevatorsejlads for de fleste. Jeg havde også lidt svært ved at finde rytmen og lavede en anden- og tredjeplads i de to næste. Da var vi nået op på dagen og øgede vinden forholdsvis meget, og der endte ud med at stå godt og vel 8 m/s. Det gav mig et boost, da jeg føler mig rigtig godt tilpas i den vind, og de sidste tre sejladser endte jeg med at lave tre prikker(førstepladser. Vi havde nu fået sejlet 6 sejladser, og dommerbåden vurderede, at det var nok. Det havde været en lang dag, hvor min serie var endt således: 2,3,2,1,1,1. Det gav mig en samlet førsteplads med 3 point ned til nr. 2, og jeg kunne køre hjem for at sove natten over.
Den næste dag var der seriøst meget vind, og dommerne gjorde det hurtigt klart for os, at vi ikke skulle ud at sejle ved at sætte udsættelse. Det var nu bare at vente på vinden skulle løje. Apropos vinden, stod der 14-15 m/s i middelvind ude fra Kattegat, mens der var skum på nærmest samtlig hver eneste bølge. Vi satte os til at vente, og timerne gik.
Omkring 12-tiden konstaterede dommerne, at der ikke var noget at komme for, og de gav op mht. at komme ud at sejle. Jollerne blev derfor hurtigt pakket, og der blev holdt præmieoverrækkelse, hvor jeg så endte med at stå øverst. Første ranglistestævne i Zoom 8´en var nu overstået på bedste vis.

Oliver Ørting fra Præstø har vundet europamesterskaberne i Zoom 8 foran 80 andre unge sejlere.
Mesterskabet blev afholdt i Palamós i Spanien i påskedagene under meget vekslende vejrforhold.

– Jeg er rigtig stolt og vildt glad for at blive Europamester, som har været et af mine mål i den tidlige del af sæsonen. Nu kan jeg glæde mig over, at alle de træningstimer, jeg har lagt i det, giver resultat, siger Oliver Ørting efter sejren.

events

december 2018
M T O T F L S
« nov    
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31