Betonbåden

Mange sejlere fra Præstø har, sammen med mange turister ved Fed camping, undret sig over vraget af betonbåd der ligger (lå) ved Fedhavnen.

Beton båden er et stykke af Præstøs historie, og jeg vil her samle lidt af hvad jeg har lånt fra forskellige kilder.

Penge

Som det som ofte, er det penge der driver værket.
Dem der har set ”Morten Korch” film kender måske filmen Flintesønnerne fra 1956.
I filmen har Jesper Poulsen (naturligvis Poul Reichhardt) giftet sig til ”Flintegården” og har overtaget arv og gæld.
Gælden viser sig at være stører end antaget men det hele ender godt i det der på gården findes et flinteleje.
Lige som i ”Morten Korch” film startede der også udvinding af flint på Feddet.
De scener der er vist i Flintesønnerne er dog ikke fra Fed, men fra Stevns hvor en lignende udvinding af kugleflint fant sted.

I dag skal der mere end almindelig fantasi til at tro at der er penge i sten, men i første halvdel af det 20 århundrede (1950-1965) var runde flintesten (kugleflint) faktisk penge værd.

Kuglemølle

Vi kender alle møllesten som anvendes til at male korn med, men i industrien findes der også kuglemøller.
På foto er der billede af en kuglemølle der er beregnet til at male cement. En stor tromle fyldes med kugler og drejes så rundt med en motor.
Kuglemøller har også været anvendt til at garve skind, finmale forskellige produkter.
I dag anvendes rustfri stålkugler, men det var ikke en mulighed tidliger, derfor var kugleflint en god forretning.
Kugler i andre materialer end rustfrit stål og flint, har den ulempe at de kan farve materialet.

1917

Baron Otto Reedtz-Thott besluttede i 1917 at udvinde sten fra Feddet og derfor skulle der skaffes en mulig transportvej til et sted med en passende infrastruktur.

I et samarbejde med 5 andre personer, blev der udarbejdet planer og tegninger til et fartøj der kunne fragte kugleflint og andet sten materiale fra Feddet til Præstø havn.

Tegning over den stolte skude ”Pram nr. 1”

Næstved Jernbeton Skibsbyggeri

”Pram nr. 1” skulle støbes i beton, og for at bygge prammen opføres skibsværft.
I 1917 stiftes Aktieselskab  Næstved Jernbeton-Skibsbyggeri som blev opført i Åderup, ved Susåens bred.

Dimensioner var LxBxH 14.5 x 4,33 x 1,57m Dybgang 1m lasteevnen 22t. Byggeår 1917.

Næstved Jernbeton-skibsbyggeri byggede 4 fartøjer inden det ophørte i 1925:
1 lille pram
1 stor pram
1 skonnert “Abbednæs”
1 skonnert “Basnæs”

I dag er der stadig et hak i sivkanten i Susåen mellem kanalvej og Østerringvej, det var har ”Pram nr. 1” blev til.

”Pram nr. 1” blev sejlet til Præstø fjord hvor den befandt sig indtil for nylig.
Man må formode at den i hele sin erhvervsaktiv tid har sejlet mellem Fedhavn og Præstø havn lastet med 20 t. flintesten ad gangen.

Fed havnen

Jeg har ikke kunnet finde sikre årstids angivelser omkring Fedhavnen.

Det vil være naturligt at den er skabt til Betonbåden men noget tyder på at der tidligere har været en udskibnings bro før havnen.
Udskibnings bro er opført i 1918 og 1924, hvilket passer med Betonbåden ”Pram nr. 1” er kommet til Præstø.

Placering af havnen er naturlig her idet at det langs vestkysten af Fed er det sted hvor der er størst dybde ved land.

For at fragte kugleflinten fra gravning og ned til havnen, har der på Fed været etableret jernbane, benævnt Feddet stenbane Ejer 1918 Baron Reedtz-Thott, Fedgård senere overtaget af Dansk Flint-Export ved C. F. og A. F. Christiansen.

 

Feddet

Første gang jeg læste om et vrag i Præstø fjord tænkte jeg at det vil jeg finde inden det forsvinder helt.

Jeg sejlede med nordenden af fjorden og i sivkanten nord for fedhavnen fandt jeg så beton pram.
Jeg grinede lidt af, at jeg ville finde vraget inde det gik til, der ville gå mindst 100 år inden den betonklods ville forsvinde. Det viste sig at det gik der ikke.

Tidsperiode

”Pram nr. 1” er bygget i 1917 og formodentligt leveret straks efter stabelafløb.

Den aktive periode har formodentligt været op til sidst i halvtredserne. Jeg har ikke fundet nogle dokumenter det fortæller om sejladsen med prammen, men på foto fra 1968 (Faxe Kommunes Arkiver) er der stadig kugleflint aktivitet på det tidspunkt. Hjulspor på pladsen kunne tyde på at lastbiler har overtaget transporten af flinten.

Ulydighed

Efter ophør af aktiv tjeneste har ”Pram nr. 1” udført forskellige passive job.
f.eks. dækmole i fedhavnen.

Men sidst også udnyttet som alternativt shelter/overnatnings plads.

Ulydighed

I sin passive periode har ”Pram nr. 1” af kedsomhed stukket af fra sin faste plads ved Feddet og sejlet alene til Mosebølle 2 gange, til tråds for at en sejlads med et sådant fartøj måtte kræve mindst sætskipper eksamen.

Ifølge Helmuth (Præstø havns tidligere havnefoged), skete det for 10 år siden (6. januar 2017, efter stormflod d. 4 januar), at han med ”Pluto” (Præstø havns arbejdsbåd) assisteret af Henri (Kalvehave havns tidligere havnefoged) har hentet ”Pram nr. 1”  i Mosebølle og bragt hende hjem til Fedhavnen.

Under stormfloden i oktober 2023 lykkes det igen, at stikke af fra sin ankerplads ved Feddet og sejle til Mosebølle, hvor hun lagde til stor fortrydelse for både badebro og beboer i Mosebølle.
Det blev den sidste tur for ”Pram nr. 1”. Efter en 107 år lang tilværelse møde ”Pram nr. 1” sit endelige og er spredt på de ukendtes (måske vejfyld).

Foto credit Benedikte Liebich.

Forfattet af Steen Hansen